Prøveindlæg

Efter et rekordår under coronakrisen står detailkoncernen Coop nu med rekordmodvind under inflationskrisen.

Med et samlet underskud på 628 millioner kroner sidste år, har koncernen således haft sit dårligste år nogensinde.

Det fremgår af Coops årsregnskab, som udkom torsdag.

Resultatet skyldes både høj inflation, nye forbrugsvaner, hvor forbrugere køber færre og billigere produkter, samt massive investeringer i butikskæden 365discount, lyder det.

– Det er et utilfredsstillende resultat, som kommer efter en række gode år, konstaterer bestyrelsesformand Lasse Bolander i en pressemeddelelse.

Ifølge Coop er det heller ikke lykkedes at følge med de prisstigninger, som koncernen har mødt hos sine leverandører. Derfor har man mistet en del af sin fortjeneste på forbrugerne, lyder det.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *